Juniorer
Velkommen til Junior Golf i Mollerup Golf Club
Golf for børn og unge
Golf skal være for alle
I Mollerup Golf Club ønsker vi, at alle børn og unge skal have mulighed for at prøve kræfter med golfsporten – uanset familiens økonomiske situation.
Klubben råder over låneudstyr til nye juniorspillere, så man ikke behøver at investere i eget udstyr for at komme i gang.
Derudover findes der forskellige støtteordninger, som i særlige tilfælde kan hjælpe med kontingent, udstyr eller andre omkostninger forbundet med fritidsaktiviteter. Eksempler herpå er Aarhus Kommunes Fritidspas og organisationen BROEN Aarhus.
Har du spørgsmål til mulighederne, eller ønsker du hjælp til at finde den rette løsning, er du altid velkommen til at kontakte klubbens administration eller juniorudvalg. Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.
Ingen børn skal fravælge golf på grund af økonomi.
Juniorgolf i Mollerup
Som junior i Mollerup Golf Club kan man deltage til juniortræning. Træningen henvender sig til alle juniormedlemmer af klubben, uanset alder eller niveau.
Juniorer bliver inddelt og modtager træning i mindre grupper, fordelt på handicap, køn, alder og andre relevante behov.
Junior træning
Alle vores junior spillere er velkommen til at møde op til gratis træning om tirsdagen fra 17.00 – 19.00.
Tilmelding SKAL ske via. turneringsmodulet i GolfBox. Er du ny i golfen er du mere end velkommen til at kontakte sekretariatet på telefon 8678 5556, vi sikker klar til at hjælpe.
Aktivitetskalenderen 2026 for junior: Klik her
Vi anbefaler alle forældre at blive medlem af gruppen – så du får al kommunikation med.
Træningshold og -tider
Træning for alle juniorspillere:
Tirsdag: 17.00 – 19.00
Træning for udvalgte juniorspillere (Udvælges af trænerne):
Torsdag: 17.00 – 18.30 (Mindre leg, mere teoretisk dybdegående træning for spillere, som vil golfen rigtig meget)
Aktivitetskalenderen 2026 for junior: Klik her
⛳ Klar til stor bane? Så læs med her! ⛳
For at sikre, at både juniorer og øvrige medlemmer får en god oplevelse, har vi nogle forventninger til de spillere, som ønsker banetilladelse og deltagelse i spil på stor bane.
✅ Du skal have deltaget i træning og spil på Par 3-banen
✅ Du skal have deltaget i mindst 2 prøverunder/begynderturneringer sammen med juniorudvalget eller andre ansvarlige voksne
✅ Du skal kende Stableford-spillet og kunne tælle dine point
✅ Du skal kunne udfylde og føre scorekort korrekt
✅ Du skal kende de mest almindelige regler, herunder:
• Hvornår man skal samle op
• Hvordan man dropper korrekt
• Hvad man gør ved mistet bold
• Lokale regler på banen
✅ Du skal kende god golfetikette:
• Holde et fornuftigt spiltempo
• Være klar når det er din tur
• Begrænse prøvesving
• Placere bag og vogn rigtigt ved green
• Passe på banen og rette nedslagsmærker
• Vise hensyn til andre spillere
Målet er ikke at gøre det svært at få banetilladelse. Målet er, at alle juniorer føler sig trygge på banen, har styr på det grundlæggende og kan få en god oplevelse, når de kommer ud blandt klubbens øvrige medlemmer.
Hvis du mangler lidt erfaring endnu, så fortvivl ikke. Derfor har vi:
🏌️ Spil på Par 3-banen
🏌️ Prøverunder
🏌️ Junior Cup
🏌️ Hjælp fra juniorudvalget og de erfarne juniorer
Vi hjælper dig hele vejen frem mod banetilladelsen.
Har du spørgsmål, så tag fat i en af trænerne eller juniorudvalget.
Vi glæder os til at se endnu flere juniorer på stor bane i løbet af sommeren! ☀️⛳
Juniorudvalget
Formand:
Peter Sejer
peter@sejer.as
Medlem:
Morten Ravn
Medlem:
Micka Møller Larsen
Medlem:
Kim Arrild Steen
Medlem:
Hans Kollek Jørgensen
Medlem:
Janna Grangaard
Greenfeeaftaler for juniorer
Dansk Golf Union har i samarbejde med flere danske klubber gjort det muligt for danske juniorgolfere at spille gratis eller til reduceret pris på flere danske golfbaner.
For god orden skyld anbefaler DGU, at man ringer i forvejen og aftaler med den klub, man vil besøge.
På oversigten – klik på linket nedenfor – kan du se hvilke baner, der tilbyder denne ordning, til juniorspillere. I vores nærområde tilbydes der gratis greenfee hos blandt andet Odder Golfklub, Aarhus Golf Club og Randers Golf Klub.
Udover disse klubber tilbyder mange klubber gratis greenfee til 3 juniorer i følgeskab med én fuldt betalende voksen.