Retningslinjer for kommunikation

Retningslinjer for kommunikation i Mollerup Golf Club

Effektiv brug af forskellige kommunikationskanaler er vigtigt for at sikre god, effektiv information og kommunikation til og med nuværende og kommende medlemmer af Mollerup Golf Club, medarbejdere, samarbejdspartnere, sponsorer og annoncører samt klubbens omverden, herunder offentlige myndigheder.

Redaktionsudvalget er ansvarligt for overholdelse af klubbens retningslinjer for kommunikation.

Kommunikationen skal være positiv, respektfuld og hensynsfuld over for andre mennesker og tolererer ikke opslag, links eller kommentarer, som er stødende, truende eller hadefulde over for individer eller grupper, er racistiske eller diskriminerende, eller som truer med eller opfordrer til vold eller at gøre skade på andre. Disse indlæg vil blive slettet.

Redaktionsudvalget skal sikre, alt indhold på hjemmesiden, i Nyhedsbrevet og på Facebook og Instagram er lovligt, og at alle nødvendige rettigheder og tilladelser er i orden. Opslag skal overholde persondataforordninger og må ikke være ærekrænkende eller indeholde personlige eller fortrolige informationer om andre. Ved gentagne overtrædelser af retningslinjerne ovenfor forbeholder Mollerup Golf Club sig ret til at blokere brugeren.

Indhold på sociale medier, der slås op af brugerne, repræsenterer ikke nødvendigvis Mollerup Golf Clubs holdninger eller værdier, og klubben tager ikke ansvar for noget indhold slået op af andre mennesker eller links til andre hjemmesider.

Som medlem er du altid velkommen til at kontakte bestyrelsen eller den relevante udvalgsformand, hvis du ønsker at bidrage med historier eller andet, der kan have interesse for andre medlemmer af Mollerup Golf Club. Det gælder mulige nyheder og andet, både til hjemmeside og Facebook.