News from Scotland II

Dag 2 – Ayr Belleisle Golf Club

I dag besøgte vi banen Ayr Belleisle Golf club, som er en meget fornem og meget fin golf club med et gammelt klubhus, som ligner et gods! Drengene vi mødte var meget søde og rare, og de tog godt imod os med morgenkaffe i klubhuset. Den ene af dem er på det skotske landshold og den anden er holdkaptajn for eliteholdet og junior klubmester. Da vi kom havde vi regnet med at spille en svær, åben og meget vindpræget linksbane, som ville sætte vores spil på prøve, men det viste sig, at Belleisle var en meget hyggelig og smuk parkbane inde i en skov. Til vores overraskelse var der ikke nogen range til at kunne opvarme på, så vi slog et par putts og gik til første tee. De skotske drenge blev lige så overraskede som os, da vi fortalte dem, at alle baner i Danmark har en driving range til træning og opvarmning. De første 9 huller var præget af mange tabte huller og halv skidte slag, så stillingen var 1 op til skotterne. Som vi i Mollerup altid siger til os selv og hinanden er vi bedst til sidst! Ganske rigtigt, kom vi tilbage, og med god golf fra øverste hylde, vandt vi 3/2.

Efter en lækker frokost på Ayr Belleisle, drog vi videre til Royal Troon, for at se hvordan hele setupet for The Open så ud. Det først vi bed mærke i var at vi skulle parkere på en anden bane, som ligger tæt på Royal Troon. Græsset var så fint at man næsten ikke turde at køre på det. Der gik ikke lang tid før vi så nogle af det helt gode spillere. Først på rangen så vi Dustin Johnsen og lidt efter kørte Jordan Spieth lige forbi os i en golfbuggy (Ret vildt).

Vi har fået en teetime på en ny bane i morgen ved Troon, som vi har fået at vide skulle være mega svær og links-agtigt. Den skulle være blandt de 5 sværeste baner i UK. Vi glæder os meget til at se masser af legender på Royal Troon de næste par dage.

– Hilsen Team Molle i Skotland / Jesper, Mads og William. 

Belleisle