Hyggelig Sankthansaften

Sct. Hans turneringen blev afviklet med en rigtig god tilslutning af 52 deltagere i det mest fantastiske sommervejr.

Traditionen tro spillede vi en 9-hullers turnering med kun 3 jern/køller og 1 putter. Flere beviste, at det godt kan lade sig gøre at spille golf med så få køller. Således var der 1. præmier til Carsten Hvolbøll Mikkelsen med 18 point, Winni Bendixen med 21 point, og hele 26 point til Mads Bengtson Jakobsen.

Restauranten stillede op med en skøn grillmenu, dejlige store bøffer, pølser, kartoffelsalat og grøn salat.

Sluttelig havde vi fakkel-tur til bålpladsen, hvor vi fik et glas ”bobler”, mens HC holdt båltale om at tage ansvar.

Stemningsfuld og dejlig aften.

Se flere billeder HER