Frivilliges Dag i Mollerup

Den 10. oktober havde en stor del af klubbens frivillige en dejlig dag i Mollerup. Karen diskede op med en lækker morgenbuffet. Derefter et spændende og inspirerende indlæg af Jacob Bostrup, chef  for de frivillige – Kræwet – ved Muskelsvindsfondens  Grønne koncerter. Så en runde golf på ni huller, før Karen igen serverede en dejlig frokostbuffet for at afslutte med uddeling af fine præmier og små gaver.

Jacob talte bl.a. om, hvordan Muskelsvindsfonden rekrutterer og fastholder de ca. 1.400 frivillige, de disponerer over. Et tema, som både Benny og HC adresserede i deres takketaler, hvor de også udtrykte stor taknemmelighed og tak til de helt uundværlige frivillige, der yder en kæmpe indsats til glæde for både klubbens medlemmer og gæster.

Gert Nielsen

Se billeder fra arrangementet HER