Frederik Sejr udtaget til junior VM i Japan

Frederik Sejr er blevet udtaget til junior verdensmesterskaberne i Japan!

Det er med stor glæde, at kunne meddele, at Frederik Sejr er blevet udtaget til junior VM i Japan.
Turneringen afholdes på Chukyo Golf Clubs bane fra den 12. juni til den 15. juni 2018. Banen ligger tæt ved byen Nagoya og øst for Kyoto i det golfglade land.
Frederik Sejr er udtaget med 3 øvrige landsholdsspillere, som samlet flyver til Tokyo den 7. juni.
Udtagelsen af Frederik Sejr er et kæmpe skulderklap i hans udvikling, som vi i Mollerup kan være meget stolte af.
Vi kan være stolte af, at Mollerup på den måde bidrager til DGU, samt at vi repræsenterer Danmark under et verdensmesterskab.

Frederik Sejr som sidste år var med til at vinde EM guld med de danske juniorer, er derfor ikke helt uvant med den slags situationer.
De første dage  i Japan skal bruges til at vænne sig til tidsforskellen og de nye forhold. Herefter skal banen og forholdene omkring gennemgåes, således at de er klar til turneringen.
Mollerup Golf Club ønsker Frederik Sejr en god rejse til Japan og held og lykke med turneringen.

Turneringen kan følges på linket her:
http://www.wjgtc.org/english/score/index.html