Dag 4 i Skotland

I dag skulle vi meget tidligt op, da danskerne Søren Kjeldsen og Lasse Jensen havde en teetime 07:41, og det var dem, som vi gerne ville følge det meste af dagen. Søren Tidmand fra Sportsjurnalisterne havde lavet en aftale med Martin Park, som står for  spillerinterviews, om at vi skulle ind i Mediecenteret og se hvordan det hele foregår.  Vi kom ind og så det sted, hvor alle journalisterne sidder og skriver artikler om The Open til hele verden og vi så det sted, hvor pressekonferencerne bliver holdt både inden, men også efter turneringen. Efter at vi havde brugt en times tid inde i det store mediecenter, skulle vi ud og se noget mere golf. Denne gang skulle vi ud og se Thorbjørn. Han var desværre en af de mange spillere, hvor banen vandt over spilleren. han misser cuttet med 5 slag. Da Thorbjørn var på hul 14, møder vi Jesper Kjærbye, som gerne ville lave et interview med os, fordi at vi havde vundet Sportsjournalisternes Junior hold tunering.  Det var et interview som blev sendt direkte på Viasat golf. Det var en stor oplevelse at være på direkte tv i Danmark. 

Det har været sjovt og se vejret i dag, det var nemlig et vejr som er rigtigt skotsk, masser af regn og ikke mindst en kraftfuld vind. Det var tydeligt at se på de sene scores. De var nemlig meget dårligere idag end de var i går, hvor der var høj solskind og næsten ingen vind, altså optimale golf forhold, hvilket ikke er ret tit man ser det i Skotland eller bare til The Open generelt.

Vi glæder os helt vildt meget til at komme ud på banen igen i morgen og følge Søren, som var den eneste dasker som klarede cuttet, men til gengæld, ligger han Nr. 3 inden de sidste 2 runder.  

Her står vi og bliver interviewet af Jesper Kjærbye:

IMG_20160715_163522

Her er vi inde i Mediecenteret og se rummet for pressekonferencer:

IMG_20160715_092849~2