Venskabsturnering for begyndere

Onsdag aften tog 15 veloplagte begyndere fra Mollerup imod 15 lige så
veloplagte begyndere fra Silkeborg, hvor 2. del af venskabsturneringen
mellem de to klubber skulle afvikles. Der blev dystet på livet løs på vores
flotte bane, og vejret viste sig fra sin bedste side.

Vi tabte som bekendt i Silkeborg i juni, men fik heldigvis revanche på
hjemmebane, så vi vandt den samlede turnering 286-282 og dermed tinfadet,
som har stået standby i Silkeborg siden 2002.

Efter en dejlig middag og præmieoverrækkelse  måtte Anna fra Silkeborg
aflevere tinfadet til Mollerup med invitation til ny dyst i 2018 – det
glæder vi os allerede til og håber, at denne genoptagne tradition kan
fortsætte.

Tak for en rigtig god og hyggelig aften til alle spillere og til
restauranten!

Hans Martin Skou og Winnie Bendixen

Se billeder fra venskabsturneringen