Kære medlemmer
Vi er glade for at kunne informere jer om, at Karsten Kirsch Golf overtager forpagtningen af shoppen pr. 1. marts 2026. Karsten Kirsch Golf driver i forvejen shoppen i Silkeborg, og vi ser det som en stor fordel, at han nu også vil stå for driften her i Mollerup. Det tætte samarbejde mellem de to klubber giver mulighed for at udnytte hinandens varelagre og logistik, hvilket vil komme jer medlemmer til gode.
Med den nye forpagter vil shoppen fremover holde åbent alle weekender og på helligdage fra 1/4 – 30/9, hvilket er et ønske, vi som klub sætter stor pris på.
Vi er desuden utrolig glade for at kunne meddele, at Simon fortsætter i klubben som en del af Karsten Kirsch Golf-teamet. Det sikrer både kontinuitet og kendskab til jer medlemmer.
Samtidig vil klubbens administration i 2026 flytte nedenunder, så vi bliver mere synlige og kan give medlemmer en endnu bedre oplevelse. Fremover vil der være et samarbejde mellem administration og shop omkring en turnusordning for betjening i weekender og på helligdage i golfsæsonen, så vi sikrer tilstedeværelse, når mange medlemmerne har fri.
Vigtig information:
Alle gavekort, tilgodebeviser og værdikort udstedt af den nuværende forpagter skal være indløst senest den 4. oktober 2025. Efter denne dato kan de ikke længere anvendes.
Vi ser frem til et spændende samarbejde med Karsten Kirsch Golf og til at kunne tilbyde jer en endnu bedre shop- og serviceoplevelse i Mollerup Golf Club.
Vi har været glade for samarbejdet med vores nuværende forpagter Golfshoppen.com, men som klub ønskede vi at ryste posen og se på nye muligheder.
Med venlig hilsen
Ulla Gade
Manager, Mollerup Golf Club