Velkommen

 

Tirsdagspigerne er en klub i klubben for alle ”piger” i Mollerup Golf Club, uanset alder og handicap.

Tirsdagspigerne arrangerer turneringer for alle pigerne i Mollerup Golf Club. Vi afholder venskabsturneringer med andre klubber, arrangerer bl.a. weekendtur og maratonturnering. Se turneringsprogrammet for 2021.

Vi spiller hver tirsdag eftermiddag i perioden april til og med oktober, med undtagelse af juli. I oktober spiller vi 9 huller.

Når vi har løbende start går vi i 3-bolde fra kl. 14.45 – 16.30, dog i 4-bolde bagfra startende fra kl. 16.30, hvis alle 3-bolde er bookede. Bliv gerne til lidt mad og hygge i Cafeen/restauranten efter runden.  

Når vi har gunstart starter vi kl. 16.30. Efter matchen er der fællesspisning og uddeling af præmier for matchen samt for de tidligere matcher med løbende start.

I Turneringsprogrammet kan du se informationer om tilmelding, betaling, præmier, scorekort m.m.

Det koster kr. 400,00 i årsfee for hele sæsonen, dog undtaget specielle matcher så som Rasmus Klump mm. Der er også mulighed for at betale pr. gang, det koster kr. 40,00, som betales ved tilmeldingen i Golfbox. Har du ikke tidligere deltaget i Tirsdagspigernes matcher, skal du sende en mail til tipi@mollerupgolfclub.dk for tilmelding.

Er du ny i klubben eller i øvrigt har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte en af Tirsdagspigernes bestyrelsesmedlemmer.