Onsdagsturnering
Opstart onsdagsturneringer
Foråret har indfundet sig og snart åbner banen for 2022 sæsonen. Begynderturneringerne starter allerede onsdag den 30/3 og fortsætter hver onsdag til udgangen af september. Turneringerne afvikles som en 9-hullers turnering, og alle deltagere spiller fra tee 49.
Tilmelding til den første turnering nu på onsdag kan allerede nu foretages i Golfbox.
Se turneringsplan for 2022 her
Spilledage og starttidspunkt:
- Onsdage kl. 16.45 (se turneringsprogram på tavlen i klubhuset)
- Der afholdes så vidt muligt briefing med de udpegede captainer kl. 16.30 (se evt. vejledning til captainer)
- Mød op i god tid!!
Deltagere:
- Seniorer (dvs. spillere ≥ 18 år)
- Alle spillere er velkomne – uanset handicap
Spilleform:
- 9 huller Stableford og fortrinsvis hullerne 1-9 (for-ni). Der kan forekomme andre spilleformer, hvilket i så fald meldes ud på forhånd
- Sidste onsdag i måneden spilles fortrinsvis hullerne 10-18 (bag-ni)
- Samlet start på alle huller (gunstart)
- For nye spillere uden handicap (99’ere) arrangeres der turnering på Par-3 banen, hvis der er nok tilmeldte. Her er første runde tællende.
Turneringsfee og scorekort:
- Alle deltagere betaler kr. 20,- på spilledagen
- Betalingen foregår almindeligvis til turneringslederkontoret før turneringsstart i forbindelse med udlevering af scorekort
- Efter spil afleveres scorekortetet til turneringslederkontoret
Tilmelding:
- Der åbnes for tilmelding på GolfBox én uge forud for turneringen, og der lukkes for tilmelding mandag kl. 17.00.
- Det er alene muligt at tilmelde sig via GolfBox eller via sekretariatet
- Ved færre end 16 tilmeldte aflyses turneringen.
Afbud:
- Senest ved lukning for tilmelding (se ovenfor).
Afvikling af turneringen:
- Max. spilletid for 9 huller er 2½ time. Når tiden er gået, standses spillet (evt. spilles hullet færdig) og der returneres til klubhuset.
- Captainer for holdet forventes at vejlede og rådgive nye spillere i at få spillet til at glide og vejlede i, hvordan man færdes mest hensigtsmæssigt på en golfbane
- Sædvanligvis er det ikke tilladt at give/modtage råd, men disse turneringer er undtaget fra denne regel.
Præmieoverrækkelse:
- Præmieoverrækkelse og snak om regler vil foregå umiddelbart efter turneringsafslutningen
- Bemærk, at der er fællesspisning efter åbnings- og grundlovsturnering samt efter begyndermesterskab.