Brug golf som firmaaktivitet for kunder eller kollegaer

Golf for sjov

Inviter jeres kollegaer, kunder eller gæster på et besøg hos Mollerup Golf Club til et Golf for sjov-arrangement. Her kan I tilbringe en sjov og hyggelig dag sammen – bruge et par timer i vores dejlige golfanlæg og nyde det smukke naturområde.

Golf for sjov er en fantastisk firmaaktivitet, hvor I har mulighed for at slappe af, grine sammen og blive taget godt hånd om – et afbræk fra hverdagen, hvor I får muligheden for at prøve golf med kyndig vejledning og samtidig er sammen på en helt anden måde, end I er det på arbejdspladsen.

Få træning og derefter en bid mad

I vil som det første blive budt varmt velkommen og dernæst starte på driving rangen, hvor I vil få instrukser og undervisning i de mest grundlæggende færdigheder, så alle kan følge med uanset golferfaring – og det bliver en sjov dag for både øvede golfspillere og nybegyndere. Vi sørger for professionel vejledning, træning og leje af alt det nødvendige udstyr og bolde.

Golf for sjov-arrangementet passer perfekt ind i et dagsprogram, hvad end dagen står på konferencer, kurser, teambuilding eller andre firmaaktiviteter. Vi afholder desuden Golf for sjov til familie- og venneudflugter.

Det er muligt at kombinere aktiviteterne på flere måder, og vores medarbejdere hjælper meget gerne med at planlægge og gennemføre dagen, så I kan få lige netop den dag, der passer jer bedst.

I er meget velkomne til at starte eller afslutte dagen med en god bid mad i vores hyggelige café eller restaurant. Se menukortet.

Kontakt os

Vi vil se frem til at give jer en rigtig god, sjov og hyggelig dag her i vores fine golfanlæg, og vi vil gøre alt for, at den lever op til jeres forventninger. Kontakt os endelig, hvis du har nogle særlige ønsker til aktiviteterne eller vil booke et Golf for sjov-arrangement på tlf. +45 8678 5556 eller mail info@mollerupgolfclub.dk.