Har du lyst til at spille golf?
Så er Mollerup Golf Club en god klub at søge optagelse i.
Ud over en velplejet og udfordrende bane i smukke omgivelser har Mollerup Golf Club meget at byde på. Dygtig golftræner, restaurant og hyggelig, uformel atmosfære for blot at nævne noget.
Hvis du ikke tidligere har spillet golf, har vi et Begynderudvalg, der gør sit yderste for at hjælpe nye golfspillere i gang med spillet. Det kan du læse mere om under Begynderudvalget.
Hvis du tidligere har spillet golf og er i besiddelse af banetilladelse, får du fra starten mulighed for at spille på vor velplejede bane. Du får mulighed for at deltage i turneringer, der arrangeres af turneringsudvalget eller af de tre klubber i klubben, der er åbne for alle klubbens medlemmer, der opfylder de enkelte klubbers kriterier for deltagelse. Det kan du læse mere om under Klubber i klubben.
Hvis du gerne vil være medlem, er du altid velkommen på sekretariatet. Du kan også indmelde dig her på hjemmesiden.Klik her og download indmeldelsesformular. Den udfyldte formular kan enten afleveres i klubbens sekretariat sammen med indskuddet eller sendes til Mollerup Golf Club, Mollerupvej 7, 8240 Risskov samtidig med overførsel af indskuddet til klubbens bankkonto. Du kan også sende indmeldelsesformularen i en e-mail til info@mollerupgolfclub.dk. Når betalingen er registreret, vil du modtage kvittering for optagelse som medlem.