Har du lyst til at spille golf?
Så er Mollerup Golf Club en god klub at søge optagelse i.
Ud over en velplejet og udfordrende bane i smukke omgivelser har Mollerup Golf Club meget at byde på. Dygtige golftrænere, restaurant og hyggelig, uformel atmosfære for blot at nævne noget.
Hvis du ikke tidligere har spillet golf, har vi et Begynderudvalg, der gør sit yderste for at hjælpe nye golfspillere i gang med spillet. Det kan du læse mere om under Begynderudvalget.
Hvis du tidligere har spillet golf og er i besiddelse af banetilladelse får du fra starten mulighed for at spille på vor velplejede bane. Du får mulighed for at deltage i turneringer, der arrangeres af turneringsudvalget eller af de tre klubber i klubben, der er åbne for alle klubbens medlemmer, der opfylder de enkelte klubbers kriterier for deltagelse. Det kan du læse mere om under Klubber i klubben.
Venteliste
I Mollerup Golf Club har vi en venteliste over personer, der gerne vil spille golf hos os. Ventelisten tæller i øjeblikket omkring 200 personer. Vi kan derfor ikke tilbyde dig medlemskab her og nu. Men vi kan tilbyde dig optagelse på ventelisten.
Ved optagelse på ventelisten opkræves et gebyr på kr. 500, som tilbagebetales ved indmeldelse.
Hvis du gerne vil optages på ventelisten, kan du hente ansøgningsskemaet på sekretariatet eller her på hjemmesiden. Klik her og download ansøgningsskema. Det udfyldte ansøgningsskema kan enten afleveres i klubbens sekretariat sammen med indmeldelsesgebyret eller sendes til Mollerup Golf Club, Mollerupvej 7, 8240 Risskov samtidig med overførsel af indmeldelsesgebyret til klubbens bankkonto. Du kan også sende ansøgningsskemaet i en e-mail til sp@mollerupgolfclub.dk. Når betalingen er registreret, vil du modtage kvittering for optagelse på ventelisten.